• ···
Find de bedste rejsetilbud på Rejsespejder.dk

Første tur alene som småbørns familie på barnets præmisser

CollageDet er ved at være “et par dage” siden i sidst har hørt fra mig, men nu er det altså blevet tid igen, for jeg og min lille familie på tre har netop bestilt sommerferien. Denne ferie er blevet til to “første gangs” oplevelser:

  1. Min mand og jeg (nu med dreng på knap 15 måneder) har aldrig været på charterferie helt alene. Ikke fordi vi ikke har haft lyst, men ganske enkelt fordi der altid har været nogen lige at tage afsted sammen med hvad enten det har været familie eller venner.
  2. Derudover er det første gang jeg rejser direkte midt i skolernes sommerferie, hvor jeg altid har tænkt det var urimelig dyrt! I år har min mand tvunget 3 ugers ferie og derfor kunne jeg ikke dy mig for at kigge efter ferie og se om der var noget at komme efter.

Jeg har brugt en del tid den seneste måned på at finde det helt rigtige hotel til den helt rigtige pris. Faktisk har jeg primært kigget på diverse charterrejser fra Hamborg med tyske rejseselskaber, da de både er billigere generelt, men også fordi tyskerne ofte holder ferie lidt senere på sommeren. Jeg har kigge på både RejserFraTyskland.dk, SkovRejser.dk og FerieHelte.dk og der er absolut noget at komme efter og man kan desuden være mere fleksibel med rejselængden.

Kriterierne for vores ferie har været:

  • En rimelig pris, som vi kan betale os fra
  • Relativ kort flyvning
  • Gerne 5 stjerner da vi nok kommer til at opholde os meget på hotellet
  • All inclusive er et must så vi kender prisen og det altid er let at få noget at spise for min søn og min gravide krop
  • Samt ikke mindst at der skal være børnepool og gerne andre aktiviteter for vores 15 måneder gamle søn.

Jeg fandt så et super lækkert hotel hos et tysk rejsebureau som jeg var helt solgt til – efter lidt søgning på Google fandt jeg så ud af at det faktisk også udbydes af Detur, som man kan rejse med fra Danmark og i vores tilfælde Billund. Her kostede én uge faktisk kun cirka 2.000 kr mere og det endte altså med at det var her vi bookede ferien.

Det der specielt var afgørende ved hotellet Dream World Aqua i Tyrkiet, Side, som jeg nu har booket er den store børnepool, som er delvist overdækket og har masser af aktiviteter med et mini aqualand for børn, som jeg håber og tror min søn kommer til at elske, da han er lidt af en “stunt-mand”. Desuden er det helt nyt og åbnede i sommeren 2015, hvilket da også bare er en bonus!

For nu vil jeg ikke skrive så meget andet om hotellet før vi har været afsted. Jeg vil blot lade jer dvæle ved de smukke billeder af hotellet og ikke mindst den gode video Detur har lavet, som kan ses nedenfor. Vi har desuden før rejst med Detur, ganske udmærket – jeg har ikke noget brok, jeg mindes kun at vi var godt tilfredse.

Vi endte med at slippe gode 11.000 kroner for to voksne og ét barn på ét år. Til sidst vil jeg bare sige at jeg glæder mig utrolig meget til at skulle afsted alene med min egen lille familie – en hel uge, hvor vi bare skal nyde hinanden og et forhåbentligt lækkert hotel!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find de bedste rejsetilbud på Rejsespejder.dk