Ønsker du dig et barnebarn i julegave? - køb en rejse til dit barn!

De varmeste og mest solrige vinterdestinationer

DSC03771

Selvom vi har haft et varmt efterår og en forholdsvis varm start på vinteren så er det altså nu jeg begynder at længes efter sol og varme! Jeg har samlet de bedste og varmeste vinterdestinationer, hvis du går efter en god varme og lækker sol som jeg. Måske har du lyst til at holde jul og/eller nytår i syden eller også er grå og kolde januar og februar bare ikke til at bære – så er det måske noget med en charterferie!?

Thailand er måske lige stedet for dig! Det er rimeligt at komme om for penge og så får man på den gode side af de 30 grader om dagen, samt en masse soltimer. Desuden er det gennemsnitligt over 20 om natten og vandet er omkring 27 grader varmt.

De Kanariske Øer er meget typiske destinationer, men for mig personligt er det bare ikke varmt nok – det er det dog for nogle andre! Så hvis du kan og vil nøjes med omkring 21 grader om dagen og ned til 5 soltimer, samt en vandtemperatur under de 20 grader, så er det måske alligevel noget for dig og så skal kan du nøjes med en flyvetur på omkring de 5 timer. Af De Kanariske Øer vil jeg forslå at man vælger enten Gran Canaria, Tenerife eller Lanzarote og vælger hotel efter hvor det ligger på øen for at få det bedst mulige vejr – der kan være stor forskel efter hvor på øen man bor i forhold til sol og blæst.

Egypten kunne også være et bud, hvis temperaturen ikke skal eller behøver være så høj – priserne er nemlig super gode, en du skal nøjes med cirka samme temperaturer som på Kanarie Øerne og nogle kolde nætter omkring de 10 grader, dog med flere solskinstimer.

Dubai er lidt en mellemting, her kan du flyve direkte fra Kastrup Lufthavn på cirka 6 timer og få lidt varmere temperaturer på cirka 25 grader, omkring 7 timers sol hver dag og vandtemperaturer på den gode side af 20 grader. Dog bliver der også her forholdsvis koldt om natten, omkring de 15 grader.

Alternativt bliver destinationerne mere eksotiske – og ligeledes noget dyrere!! Hvis det ikke er et problem med økonomien, så skal du kigge efter destinationer så som for eksempel Maldiverne, Mauritius, Cuba, Sri Lanka, Den Dominikanske Republik, Caribien, Mexico eller Bali.

Jeg selv rejser sjældent i vinterhalvåret – mest fordi jeg hellere rejser til de lande hvor der er meget varmt og som oftest er billigst i sommerhalvåret så der kan blive råd til mere end blot én charterferie! Hvor plejer I at rejse hen? Kom gerne med gode idéer!

   

2 kommentarer

  • Rikke

    Hej Marianne!
    Jeg tjekker altid at det jeg skriver er korrekt! Oftest bruger jeg Zoover til temperaturer, vand og solkinstimer – jeg synes altid at det passer meget godt med hvordan det faktisk er når jeg er afsted. Når jeg skriver om de Kanariske Øer er det desuden en generalisering af alle øerne. Jeg selv har kun rejst i december to gange – det var hhv. til Gran Canaria og Fuerteventura! Ikke nogen succes desværre, det var koldt, blæsende og overskyet. F.eks. siger Zoover at der på Gran Canaria i Puerto Rico (som er en af de sydlige byer på øen) at der er 6 solskinstimer i december og januar, samt at der er 20 grader i januar og februar – det passer fint med det jeg oplevede dér i decemeber. Næsten samme temperaturer gælder for Jandía på Fuerteventura (også et af de varmeste områder på øen), her er der dog 7 solskinstimer i december-februar. Dog var det desværre ikke helt så varmt, faktisk var det under 20 grader da vi var der.
    Derudover er det også blot en cirka tid at det tager fem timer – har aldrig oplevet at det tog 6?
    Men jeg er nysgerrig – hvor er det I har rejst henne, for det er da helt sikkert værd at tage afsted, hvis man kan have så høje temperaturer i december!
    Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Sikke da noget vrøvl du skriver om de Kanariske øer. Har rejst der i mange år i december og kan derfor oplyse dig om følgende. Temperaturen ligger normalt på 25-30 grader, soltimer 10 (8-18), vandet 23-25 grader, og flyveturen tager min. 5 timer.
    Så kontroller altid dine oplysninger med fakta, inden du vildleder evt. læsere.
    Din blog er ret så uinteressant og fyldt med en masse ligegyldige oplysninger, så jeg har læst med for første, eneste og sidste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønsker du dig et barnebarn i julegave? - køb en rejse til dit barn!