Spar penge: køb bikini i august på udsalg

Pakket og klar til afgang

2015-08-21 10.04.41Så er jeg ved at være klar til at drage mod varmere himmelstrøg, nærmere bestemt Grand Pasa Hotel i Marmaris, Tyrkiet. Jeg har en forhåbning om at dette ikke bliver det sidste fra mig før jeg kommer hjem, men ærligt så ved jeg ikke om jeg hverken får tid, med min søn på armen, og hvordan deres wi-fi er på hotellet – så det må vi se an!

Det er første gang jeg har pakket tasken til andre end mig selv – i år skal vi også have bleer, babytøj, ammeindlæg, osv., med i kufferten! Det har været lidt af en prøvelse, for normalvis kan jeg udmærket fylde min kuffert ud. Omvendt så ved jeg jo også godt at det eneste vi kommer til at bruge i løbet af dagen er badetøj og om aftenen et sæt tøj uden for lange ærmer og ben.

Vi har desuden bestilt leje af en Airshell til vores paraplyklapvogn. Jeg har længe overvejet om det var nødvendigt da vores klapvogn er ret robust, men den er også ret ny, så det ville jo være surt at den gik i stykker – specielt mens vi er på ferie. Desuden undgår man at den bliver beskidt. Det eneste minus, ud over at skulle have lidt penge op af lommen, er at man skal slæbe den med på hotellet og tilbage igen, hvilket jeg forestiller mig er ret upraktisk. Men nu er den altså bestilt og så må vi se hvad vi synes og om det er pengene og besværet værd til næste gang!

Huskeliste inden døren bliver låst:

  • Tømme skraldespande – så der ikke kommer til at lugte af mug i køkkenet eller tis-bleer i babyværelset
  • Smide mad ud der bliver for gammelt
  • Vande planter
  • Tømme opvaskemaskinen – så der ikke står uvasket service som kommer til at lugte
  • Låse døre og lukke vinduer
  • Slå alarm til – så vi undgår at komme hjem til et hus hvor der har været uvelkomne gæster

Lige nu ser det ud til at vejrudsigten bliver hel perfekt – fuld sol, tørt og meget lidt vind. Hele ugen skulle det blive omkring de 35 grader ifølge Zoover.

Jeg var desuden ved frisøren i forgårs for at få klippet de halv-lange lokker af og er nu tilbage efter et par år med kort hår – perfekt til en uge i varmen! Se og læs mere om frisuren her.

Ellers er der bare tilbage at sige – ha’ det skønt og så må vi se hvornår første update fra turen kan lade sig gøre!

   

2 kommentarer

  • Rikke

    Tusind tak Vibeke! Dejligt du kan lide min nye korte frisure… Er så glad for den selv og helt enig i at man ser mere frisk ud!
    Vi havde en skøn ferie – tak!
    Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    hvor er det pænt til dig med det korte hår!
    Personligt synes jeg det klæder dig meget bedre. Du ser mere frisk ud og man ser bedre dit søde ansigt 🙂 Jeg gik selv fra langt til kort for mange år siden og har ind imellem prøvet at lade det gro ud. Men det er bare ikke godt. Så kort forbliver det at være 😉
    Håber du havde en god ferie
    Kh Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar penge: køb bikini i august på udsalg