Læg en bund før sydens sol

Anmeldelse: Alba Queen – Side, Tyrkiet

CollageI oktober 2012 besøgte vi det lækre 5 stjernede hotel Alba Queen i Tyrkiet nær Side. Opholdet er med all inclusive. Jeg rejste med min mand, samt min familie (forældre og søskende med påhæng), samt min fætter og hans kone og børn. Så der var altså rejsende i de fleste aldre, lige fra 4 år til midt i 40’erne. I alt var vi i alt 13 personer og rejste med Apollo Rejser, som desværre ikke længere udbyder dette hotel – virkelig en skam!

Hotellet
Hotellet har en rigtig dejligt størrelse – det er overskueligt og til at finde hinanden og har dog stadig nok at lave af aktiviteter og områder til at opholde sig i både til dag og aften. Værelserne er super flotte og lækre, vores var lidt større fordi det var ude i en af de runde ender, med en flot udsigt ud til nogle hyggelige lokale ferielejligheder.
Poolområdet har en god størrelse, er rigtig pænt og med masser af liggestole, en god stor pool med nogle ganske finde vandrutsjebaner til god underholdning. Desuden har man en flot udsigt ud til et andet hotel og strand i gå-afstand fra poolområdet. Ved poolen ligger desuden er hyggelig og god størrelse snackbar med gode og lækre snacks og drikkevarer som er med i all inclusive konceptet. Der ligger desuden en snackbar udenfor hotellet nær stranden, hvis man hellere vil ligge ved havet.
Buffetrestauranten er stor med masser af forskellige områder at sidde i – dog desværre lidt kun et lille udendørs område, hvor man skal være hurtig hvis man vil have plads ved aftensmaden. Indendørs finder man nogle hyggelige barer og opholdsområder, også her skal man dog være hurtig hvis man vil have plads om aftenen. Snackbaren har også åben som almindelig bar om aftenen, hvis man vil sidde udendørs.
Generelt et virkelig flot, rent og lækkert hotel!

Mad og drikke
Hovedmåltiderne indtages fra buffet restauranten. Desuden kan man benytte sig af ét måltid i a la carte restauranten som hører med i all inclusive konceptet. Generelt rigtig lækker mad og gode drikkevarer taget i betragtning af at det er all inclusive.
Desuden er maden i snackbaren og a la carte restauranten også rigtig god.
Under opholdet blev vi gode venner med Mustafa i den inddørs bar, som laver fantastiske drinks som ikke findes på menukortet. Vi bad om en baily, hvilket de desværre ikke havde, men Mustafa blandede en fantastisk baily-lignende drink, med lokale drikkevarer, som så noget tvivlsomt ud, men smagte fantastisk! Læg også lige mærke til hvor flot han pyntede vores drinks på billedet ovenfor.

Placering
Udsigten fra hotellet var som sagt virkelig flot og hyggeligt med gå-afstand til stranden, som vi dog ikke selv benyttede os af. Dog var der et godt stykke ind til byen og der var ikke meget udenfor hotel området, hvorfor det er et must med all inclusive, så man ikke skal til at køre langt for at komme ud at spise. At hotellet er placeret langt væk fra by og shopping er nok det eneste store minus ved dette hotel.

Pris
Som sagt udbyder Apollo Rejser desværre ikke længere dette hotel – min mand og jeg kom af med 11.000 kroner samlet for rejsen med all inclusive, afbestillingsforsikring, mad på flyet og transfer. Billigt for et fantstisk hotel med lækker all inclusive!

Alternativt kan hotellet findes på Trivago!

Dette blogindlæg indeholder ét affiliate link!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læg en bund før sydens sol