Hvorfor du skal rejse i august...

Forbereder ferien til Marmaris

Marmaris-Beach

Om cirka 2 måneder går turen til Marmaris, I kan læse meget mere om ferien her. I takt med at vi nærmer os og at sommeren kommer tættere på så stiger forventningsglæden. Jeg er så småt begyndt at kigge på hvad det er vi skal opleve i Marmaris, for det er min første gang på destinationen – har ellers besøgt mange andre steder i Tyrkiet. Jeg kan læse mig frem til at Marmaris er en overskuelig størrelse ferieby, som er kendt for sine 7 km lange lækre strand, samt en hyggelig strandpromenade som jeg hel sikkert skal opleve!

Når jeg skal undersøge hvilke muligheder der er på en feriedestination så tjekker jeg altid charterselskabets egne udflugter og konsulterer min ven TripAdvisor på forhånd. Personligt er jeg ikke specielt kulturel anlagt, måske er det netop derfor charterrejser er blevet en foretrukken rejseform? Der er plads til ren afslapning! Derfor er det aldrig museer, ruiner og lignende der ligger højest på listen over aktiviteter og steder jeg gerne vil opleve når jeg rejser.

cleopatra island

Cleopatra Island
Den lille ø med den flotte og meget lækre strand ligger cirka 30 minutters sejltur fra Marmaris. Når jeg ser på billeder så minder den mig lidt om Paradise Islands, som jeg besøgte i Egypten nær Hurghada – hvorfor jeg virkelig gerne vil besøge Cleopatra Island og vigtigst af alt stranden. Dette sted er øverst på listen over steder jeg gerne vil besøge på vores tur til Marmaris.

marina

Marmaris Marina
Øverst på TripAdvisor’s liste over aktiviteter i Marmaris ligger havnen. Det er dog ikke øverst på min liste over steder jeg gerne vil se, men det lader til at marinaen er et hyggeligt sted at gå en aftentur når varmen har lagt sig lidt og ikke mindst et flot sted at tage på restaurant – dog et dyrt sted at spise.

atlantis_waterpark_6

Atlantis Waterpark
Jeg elsker vandrutsjebaner – jeg har et lille legebarn indeni tror jeg! Derfor er aktiviteter så som en vandpark bare sagen. Vandrutsjebaner er både sjove selv at prøve og det er også sjovt at se på, hvilket gør det til en fed måde at nyde solen på, hvis man ikke kan ligge stille og der gerne må ske lidt. Når jeg læser anmeldelser af Atlantis Waterpark er det dog lidt blandet, men langt de fleste har nu stadig givet stedet en god anmeldelse.

rhodos

Rhodos
Der er kun cirka én times sejltur til den græske ø Rhodos fra Marmaris. Hvorfor nøjes når man kan besøge to lækre feriedestinationer på én ferie? Jeg har endnu ikke selv besøgt Rhodos, men jeg hører det er et dejligt sted. Det kunne hel sikkert være hyggeligt at tage et smut til Rhodos for en enkel dag, ligge lidt ved stranden, bade i det klare blå vand og shoppe lidt i byen, hvis gamle bydel skulle være rigtig smuk.

dalyan

Dalyan
Den lille by ligger cirka 90 km fra Marmaris og er en meget typisk attraktion når man er på ferie i Marmaris. Byen er omgivet af en meget smuk natur, nær en fantastisk strand og ved byen snor sig en lang flod. Det er meget normalt at man enten går en tur langs floden eller tager en bådtur, hvor man kan se havskildpadder og de smukke Kaunos ruiner udgravet i de lodrette klippevægge.

Har du været i Marmaris? Og er der mon noget vigtigt jeg har glemt som bare skal ses eller opleves – så er jeres tips meget velkomne!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

   

4 kommentarer

  • Rikke

    Fedt Simone!! Tusind tak for de gode tips!! 🙂 Lyder skønt det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Icmeler som er 10 min væk, der er stranden mindre befolket. Og der står Ali nede og udlejer blandt andet speedbåde. Min søster og jeg lejede en hver dag, og sejlede ud på havet og badede og spiste mad og hyggede. Jeg ku ikke sejle, men Ali lærte mig det på 10 min. Stor anbefaling. Og den kinesiske restaurant i marmaris, med udsigt over hele byen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Spændende!! Turtle Beach skal hel sikkert undersøges nærmere! Lyder virkelig fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Sidste år da jeg var i Marmaris, var jeg på en tur, hvor man både kom til den såkaldte Turtle Beach, hvor vi så havskildpadder, og dernæst sejlede vi Dalyan, som du også har nævnt. Jeg var især helt forelsket i Turtle Beach – det er helt klart et besøg værd 🙂
    Vh. Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor du skal rejse i august...