Hemmelige rejser og rabatter med Secret Escapes

Hvorfor du skal rejse i august…

2012-10-06 11.52.01Jeg rejser næsten altid i august måned, gerne lige når skolerne er startet, dvs. medio eller ultimo august. Der er ingen tvivl om at august er den måned har rejst oftest i. Det er der fire gode grunde til:

Det er billigt
Når man rejser lige efter højsæsonen og skolestart så falder priserne markant. Faktisk kan man ofte komme afsted til cirka halv pris sammenlignet med højsæsonen. Dette er en af de absolut vigtigste grunde til at jeg rejser i august hvert år. Det betyder nemlig at man lettere kan få råd til flere rejser i løbet af året.

Det er godt vejr
Når jeg tager på charterferie er vil jeg rigtig gerne at det er meget varmt – det kan næsten ikke blive varmt nok. August måned er ofte den varmeste eller i hvert fald en af de varmeste måneder på de meget typiske charterdestinationer så som Tyrkiet, Cypern, Egypten, Tunesien, Grækenland og Spanien. Derfor er behøver man ikke tænke så meget på hvad destinationen bliver i august, hvis man bare rejser for at få noget varme, for dette ønske opfylder de fleste. Derudover er der ofte rigtig mange solskinstimer dagligt og meget få regnvejrsdage.
Kan man ikke lide det bliver alt for varmt vil jeg dog ikke anbefale at rejse til Tyrkiet, Tunesien eller Egypten i august.

Badevandet er varmt
I tråd med den gode varme og de mange solskinstimer i august så er det også sidst på sommeren, så både poolvand og havvand er blevet godt opvarmet gennem sommeren. Jeg har før været på charterferie først på sæsonen, hvilket desværre har resulteret i at vandet har været for koldt til at bade i. Virkelig ærgerligt! I august kan man faktisk altid være sikker på varmt badevand så længe man igen rejser til de typiske charterdestinationer.

Sommerferien slutter ikke for tidligt
Forventningsglæde er nu også en skøn ting – og det kan man nå at have rigtig meget af sommeren over. Jeg synes det er skønt ikke at “slutte sommerferien af” for tidligt på sommeren og med en ferie medio/ultimo august får man sluttet sommeren af lidt senere end de fleste andre og med manér!

Rejser I også i august?

 

2 kommentarer

  • Connie A

    Vi rejser også altid i august. Og enig ikke til Tyrkiet. Var der for 2 år siden og der var 47 g og høj luftfugtighed. Har endnu ikke bestilt noget, håber på et godt tilbud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Hej Connie! Du kan hel sikkert sagtens finde noget når vi nærmer os også! Faktisk er det typisk Tyrkiet vi rejser til i august, vi synes varmen er skøn!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hemmelige rejser og rabatter med Secret Escapes