Velkommen til bloggen!

Solskader – husk solbeskyttelsen

Det der med charterferie og sol hænger unægteligt sammen – jeg elsker at være i solen og jeg er sikker på mange charterrejsende har det ligesådan. Nogen gange har jeg dog behov for et lille gok i nødden for at forstå alvoren af at være i solen. Ja, den kan faktisk godt være skadelig selvom du ikke umiddelbart lige kan mærke eller se det. Derfor har jeg listet op hvad det er for nogle skader solen kan forårsage og så håber jeg at I ligesom jeg vil tage solen alvorlig på ferien og naturligvis også herhjemme.

Som tommelfingerregel skal man beskytte sig mod solen på den ene eller anden måde når UV-indekset når over 3 – og det kan det også sagtens selvom der er overskyet. Solens UV-stråler er på godt og ondt – vi får vores D-vitamin gennem strålerne og samtidig bryder de med huden og kan give rynker, pigmentforandringer og værst af alt hudkræft. Faktisk så bidrager solen med hele 90 % af hudens aldring som bl.a. kan vise sig ved de forskellige solskader.

Tør hud
Jeg tror de fleste har oplevet hvordan solen virkelig kan udtørre huden, hvorfor det kommer helt naturligt for mange at fugte huden med diverse cremer og lotions. Tør hud sker fordi tykkelsen af det øverste lag af huden bliver fortyndet.

Pigmentforandringer
Ændringer i hudens farve, så som pigmentforandringer, oplever jeg mange har problemer med, yngre som ældre. Rigtig mange kommer til mig fordi de gerne vil have det dækket – så til jer der endnu ikke har pigmentforandringer, så beskyt jer selv, så I kan undgå det. Pigmentforandringer er en naturlig måde for huden at beskytte sig mod solen stråler, nemlig ved at danne pigmentet melanin. Ved hyppig eksponering for solens stråler øges dannelsen af melanin og bliver uregelmæssigt, hvilket desuden kan føre til hudkræft. Pigmentforandringer kan både være hyperpigmentering som viser sig i mærke pletter eller depigmentering som viser sig som hvide plamager.

Synlige blodårer
Lige som med pigmentforandringer så kan solen fremme små sprængte blodkar i hudens overflade. Sprængte blodkar er en allergisk reaktion, som får blodårene til at udvide sig og springes som reaktion på solens UV-stråling.

Nedsat immunforsvar
Ved hyppig udsættelse for solens stråler kan kroppens immunforsvar blive nedsat og forårsage flere forskellige ting. Ofte kan solen påvirke udbrud af sår omkring munden.

Rynker
UV-stråling kan desuden forårsage rynker fordi de nedbryder enzymet kollagen. Store dele af huden indeholder kollagen, som er et protein som står for hudens struktur og fasthed. Når dette nedbrydes får man slap og rynket hud. Derudover kan solens stråler også nedbryde hudens elastiske fibre elastin som sikrer hudens elasticitet. Når dette nedbrydes giver det yderligere anledning til ujævn rynket hud.

Sol keratose
Eller Aktinisk keratose kan betegnes som et forstadie til hudkræft og viser sig som skæl eller ru hud og kan se meget forskelligt ud. Områder som ofte bliver angrebet er ansigtet, håndrygge, underarme og øvre brystparti.

Så ? husk nu lige solbeskyttelsen på charterferien og naturligvis også herhjemme selvom solen ikke føles lige så hård!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til bloggen!